Flotte stigninger og grumme tab: Her er første kvartals vindere og tabere på aktiemarkedet

Det danske aktiemarked var på lidt af en rutsjetur i 2023. De første fem måneder bød på et afkast på ni procent. De efterfølgende måneder et fald på 16 procent. Men takket være en slutspurt, der var en OL-medalje værdig, endte det danske eliteindeks C25 alligevel med at være i grønt for året. Og det momentum må siges at være fulgt med over i 2024. Samlet set er det danske C25-indeks steget med syv procent i årets første tre måneder. Det er dobbelt så meget, som det historisk er kendt for at give i første kvartal. Med andre ord: Det har altså været en rigtig fin start på aktieåret 2024. For nogle. For selvom det samlede indeks godt nok er steget, så er ni ud af de nuværende 24 selskaber faktisk faldet. Årsagen til, at indekset så samlet set kan være steget syv procent, er, at de aktier, som er steget mest, vejer tungere i indekset end de aktier, som er faldet mest. Eksempelvis udgør Novo Nordisk 17 procent af indekset. Men faktisk kunne det være endnu mere. For Novo Nordisk rundede 7. marts i år gigantiske 4.000 milliarder kroner i markedsværdi. Det svarer til tre fjerdedele – altså 75 procent – af den samlede markedsværdi af C25-indekset og dermed 58 procentpoint mere, end hvad Novo faktisk udgør i indekset. Årsagen er, at det danske indeks er et såkaldt »capped«-indeks, hvor en aktie som udgangspunkt maksimalt må udgøre 15 procent. Det er eksempelvis ikke tilfældet for det amerikanske S&P 500-indeks. Havde Novo udgjort 75 procent af indekset, ville det ikke være steget med syv procent i år – men hele 15 procent. En begrænsning, når det går godt, men også et sikkerhedsnet, når det går mindre godt. Men der findes 22 andre selskaber end Novo Nordisk i det danske eliteindeks, og Berlingske tager her pulsen på de tre værste og de tre bedste aktier i årets første tre måneder. Vi lægger ud med bundskraberne. Hvem er taberne? Det har ikke været Mærsks år Mærsk-aktien er faldet med 26 procent i år. Højt at flyve, dybt at falde. Eller synke. For det er, hvad Mærsk aktierne – både A og B – har gjort i årets første tre måneder. Frem mod årsregnskabet i starten af februar var aktierne i rederigiganten ellers steget seks procent. Men et regnskab, der viste både omsætnings- og indtjeningsnedgang på henholdsvis 37 og 86 procent, sendte aktierne ned med 15 procent – det næststørste fald i aktiernes historie. Mens nedgangen var forventet efter de ekstraordinært gode år i 2021 og 2022 med rekordhøje fragtrater, var det en pause i aktietilbagekøbsprogrammet samt dårligere end ventede udsigter for 2024, der gav en mavepuster til aktierne. De dårlige udsigter har da også sat sig i mørke skyer. Siden regnskabsdagen er aktierne faldet 17 procent, og senest blev de sendt ned tirsdag, efter et Mærsk-skib bragede ind i en stor motorvejsbro i den amerikanske by Baltimore. Også bange anelser om sikkerheden ved at sejle gennem Det Røde Hav har rejst sig, efter at Houthibevægelsen flere gange har angrebet forbisejlende skibe. 2024 har indtil videre ikke været Mærsks år. Kursnedturen bider sig fast i Bavarian Nordic Bavarian Nordic-aktien er faldet med 13 procent i år. Det har været et par hårde år for Bavarian Nordic. I 2023 faldt aktien med 15 procent, og den nedtur er fulgt med over i det nye år. I løbet af de første tre måneder er aktien nemlig faldet med 13 procent og er således nede med 61 procent siden toppen i 2022. Flere mislykkede fase 3-forsøg har været en væsentlig del af forklaringen, og i juli sidste år måtte man droppe det store guldhåb i RSV-vaccinen. Det har været med til at trykke tilliden til selskabet blandt investorerne i bund, og manglende tillid til ledelsen i et selskab er aldrig godt for en aktiekurs. Det har også været en medvirkende faktor ved Bavarian-aktiens deroute de seneste år. Vaccineselskabet med hovedsæde i Hellerup kom dog ud af 2023 med et rekordresultat, der overgik virksomhedens egne forventninger. Det blev slået fast, da Bavarian offentliggjorde årsrapporten for 2023. Både omsætning og driftsindtjening var dog i forvejen kendt, da virksomheden allerede havde offentliggjort foreløbige regnskabstal for 2023. Ikke desto mindre steg aktien både på og dagen efter offentliggørelsen af regnskabet med seks procent. Måske der er lys for enden af tunnelen for Bavarian? Siden juli sidste år er Bavarian dog blevet overhalet af en anden biotekvirksomhed, Zealand Pharma. I sommer var Bavarian større målt på markedsværdi – i dag er Zealand Pharma knap fire gange større end Bavarian. Vestas i modvind, men er der lysere skyer forude? Vestas-aktien er faldet med ti procent i år. Det var lidt af et comeback, Henrik Andersen og resten af Vestas gjorde de sidste tre måneder af 2023. Efter at være faldet med 33 procent frem mod oktober vendte det hele på hovedet, og aktien tog et regulært hop og steg med knap 60 procent fra oktober til årets sidste handelsdag, 29. december. Desværre for vindmøllegiganten fulgte den medvind ikke med over i det nye år. For Vestas-aktien er faldet ti procent i løbet af de første tre måneder. Det på trods af, at Vestas i starten af februar kunne præsentere et 2023-regnskab, som efter et dundrende underskud på 12 milliarder kroner i 2022 igen viste sorte tal på bundlinjen. Godt hjulpet på vej af en rekordhøj ordreindgang og fine udsigter for 2024 blev aktien af investorerne sendt op med mere end seks procent og tilbage over kurs 200. De følgende uger røg lidt af gassen dog af ballonen. Men noget kunne tyde på, at vinden er vendt, for i marts er aktien faktisk steget med 11 procent. Hvem er vinderne? Hvem er så de største vindere i det danske aktiemarked i første kvartal? Vild, vildere, Zealand Pharma Zealand Pharma-aktien er steget med 83 procent i år. Den »lille« biotekvirksomhed Zealand Pharma har i den grad sparket døren ind til det danske eliteindeks, C25, efter indlemmelsen i december sidste år. Siden årsskiftet er aktien steget 83 procent. Altså 83 procent på blot tre måneder. Det kommer vel at mærke efter en stigning på 85 procent sidste år. Det har været sjovt at have Zealand Pharma-aktier. Forklaringen skal findes i den fedmefest, som der har været på aktiemarkederne de seneste mange måneder. Og på trods af, at Zealand faktisk endnu ikke har nogen fedmemedicin på markedet, er investorerne helt vilde med aktien. For det er forventningerne, som bestemmer, hvad analytikerne mener, en aktie er værd. Derfor betyder det heller ikke så meget, når Zealand Pharma eksempelvis præsenterer et underskud på 700 millioner kroner for 2023, for når man samtidig kan melde om positive testresultater, så stiger forventningerne til, hvad virksomheden kan tjene i fremtiden. At det så betyder, at aktien stiger 36 procent på en enkelt dag og dermed tangerer den største stigning på en enkelt dag for en aktie i C25-indekset, er dog ikke givet. Ikke desto mindre er det, hvad der skete for Zealand Pharma, da man i slutningen af februar offentliggjorde positive data fra fase 2-forsøget med fedmemidlet Survodutide. Historien om Zealand Pharma synes bare at blive vildere og vildere. For to år siden havde selskabet en markedsværdi på 4,5 milliarder kroner. I dag er den næsten tidoblet til 43 milliarder. Det er større end både Jyske Bank og lige knap dobbelt så meget som ISS – der har 350.000 ansatte mod Zealand Pharmas 253 (Læs mere om Zealand Pharma her). Novo Nordisk – nu Europas mest værdifulde selskab Novo Nordisk-aktien er steget med 26 procent i år. Måske – måske ikke – så overraskende. Men vi bliver ved fedmeaktierne. For vi kommer heller ikke uden om Novo Nordisk. 2024 har også været et rekordår for Novo. Aktien er de første tre måneder steget med 26 procent. Ganske imponerende. Men det, som har trukket de helt store overskrifter, er markedsværdien af selskabet fra Bagsværd. 4.000 milliarder kroner. Det betyder, at Novo Nordisk nu – med afstand – er det mest værdifulde europæiske selskab og det 14. mest værdifulde selskab i verden. For blot et år siden var det nummer 19. Det er næsten, som om aktiekursen ikke længere er sådan synderlig interessant. For det lader til, at den bare bliver ved og ved og ved med at stige. Og det gør den sådan set med god grund. Tag bare kapitalmarkedsdagen 7. marts. Her steg aktien otte procent. Det var blandt andet, fordi Novo-ledelsen kunne berette om positive forsøgsdata for lægemidlet Amycretin, der, på trods af at være i den helt tidlige fase 1, ser ud til at give mindst lige så gode eller måske endda bedre resultater end slankemedicinen Wegovy og lignende midler. Da aktiemarkedet lukkede, var der lagt 315 milliarder kroner ekstra til markedsværdien. Derudover er Novo lykkedes med at overbevise investorerne om, at man kan håndtere udfordringen med begrænset produktionskapacitet. Det skete blandt andet i februar, hvor Novo foretog et af danmarkshistoriens største virksomhedsopkøb, da de gav 114 milliarder kroner for kontraktleverandøren Catalent, som omfattede tre fyldefabrikker. Novo-aktien synes at have stagneret en smule de seneste uger. Men hvis den finder topformen igen, er det måske ikke usandsynligt, at vi skriver 5.000 milliarder kroner ved årets udgang. Mens kunderne vakler, stråler NKT NKT-aktien er steget med 23 procent i år. Endnu et nyt bekendtskab i det danske eliteindeks C25 har fundet vej til top tre. Kabelvirksomheden NKT er nemlig steget med 23 procent i årets første tre måneder. Det kan der være flere årsager til. Når en aktie inkluderes i et indeks som C25, skal fonde og foreninger, som slavisk følger det pågældende indeks, nemlig købe aktier i den virksomhed, som nu er inkluderet. Det betyder en øget efterspørgsel efter aktien og dermed en højere pris. Men NKT har også selv leveret resultater. Blandt andet kunne man præsentere et rekordhøjt operationelt driftsresultat, ligesom ordrebogen ved årets udgang var rekordstor på mere end 80 milliarder kroner. Så på trods af et udfordrende år for nogle af selskabets største kunder – heriblandt Ørsted – kom NKT rigtig flot gennem 2023. Et par uger senere blev endnu en ordre, til en værdi af ni milliarder kroner, føjet til bogen. Med ordren styrker NKT sin position som den førende kabelleverandør i Tyskland. Der er fine muligheder for, at NKT fortsætter kursfesten. Og hvis den grønne omstilling på ny sætter gang i en aktiefest, er NKT i en fin position til at forsvare sin top-tre plads resten af året. Der er stadig ni måneder tilbage af året. De seneste par år har lært os, at vi ikke kan forudsige, hvad der kommer til at ske i morgen. Pandemi, krig, inflation. Det eneste, vi ved, er, at nogle håber på, at aktiefesten fortsætter, mens andre håber på, at den kommer igen. Rasmus Lolk Christensen er researcher, og Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/flotte-stigninger-og-grumme-tab-her-er-foerste-kvartals-vindere-og-tabere